Archive for Internationalt

mandag, juli 27th, 2009

Vestrefløjen, Iran og den aftagende politiske korrekthed

Det har været sagt alt for længe at venstrefløjen ignorererer islamiske diktaturstaters repression af dertilhørende befolkninger. Men der er ikke meget at komme efter længere. Den politisk korrekte epoke er på mange områder blevet mere og mere faset ud. Se bare her:

http://www.modkraft.dk/spip.php?page=recherche&recherche=Iran&x=0&y=0
http://www.enhedslisten.dk/search/node/Iran
http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Tema&id=15
http://indymedia.dk/search/
…og en smule på SF.dk, samt Villys blogpostering for det iranske oprør.

Omvendt, kommer der kun ganske få eller næsten ingen resultater frem ved søgning efter Iran på de borgerlige partiers hjemmesider. Og regeringens indstilling til det iranske regime har været ufattelig svagpisset, med Per Stig Møller der ligefrem godkendte “valgresultatet” som toppen af kransekagen.

Det kunne virke som om, at de borgerlige kræfter er i et dilemma i en situation som denne.
For på den ene side er de jo som bekendt stærkt aftagende overfor de totalitære, islamiske samfund, som de i mange år har været fremmest i kritikken af. Spc. i 80-90’erne og starten af 2000-tallet.
Men på den anden side er de grundlæggende stærkt aftagende overfor når folkemasserne og de nedre klasser for alvor tager sagen i egen hånd, gør oprør og laver revolution mod de undertrykkende, reaktionære strukturer. Opgøret med det etablerede hierarki har historisk altid været noget der fik de konservative meningsmagere til at krumme tæer.

Som regel foretrækker de fremgangsmåden om at man arbejder indenfor det eksisterende og kun forandrer (de ALLERværste) dele af samfundet. Ingen samfundsomvæltning, for så går det “for vidt” og så bliver folket jo for frie og kommer af med flere privilegerede skiderikker, og måske endda klasselag!

Det kniber dog med modtagelsen af venstrefløjens moralske opbakning til de underkuede, iranske masser. Mange jævne debattører fra det underlødige, danske brokkevælde, kommer med de mest beklagelige og klumpede argumenter om at grunden til at venstrekræfter som Villy, nu retter hård kritik mod reaktionære mørkemænd, BARE er for at score billige PR-points. Villy Søvndal bliver i politikens blogspalte lynchet sønder og sammen af borgerlige røster (udover de arrige venstrekræfter der stadig ikke har kastet fløjlshandskerne), fordi han ikke gejlede ligeså meget op under mordet på Theo Van Gogh og de reaktionære reaktioner på Muhammedtegningerne. De fatter åbenbart ikke at politikere også er mennesker, der kan ændre holdning og udvide deres horisont.

Hvorfor skal en politiker være dømt til at have en bestemt holdning for evig tid, blot fordi vedkommende engang har været tilbageholdende eller ment så og således?

søndag, juli 12th, 2009

Tariq Ali – Obama, Pakistan og USA-imperiet

Den parkistanske marxist Tariq Ali taler klokkeklart ud om Obama, krisen, social forandring, imperialisme, mediehykleri, fortielse og krige i Mellemøsten:

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=7oYdvQZVvrU&hl=en&fs=1&color1=0x3a3a3a&color2=0x999999&hd=1]

tirsdag, maj 19th, 2009

Hvilken virksomhed sviner mest?

Fandt lige en sjov lille afstemning om hvilke virksomheder man synes møgbelorter miljøet mest x-).
Også på engelsk: http://www.climategreenwash.org/vote

Oversigten og beskrivelserne giver også et godt billede af hvor håbløst markedet er til at gøre fremskridt ift. klimaudviklingen og fastslår for fulde gardiner hvilken illusion det er at forestille sig at man skulle kunne forbruge verdenen til et bedre sted. Som om det ligger i markedets interesse at forbedre andet end deres vækstpotentiale (ihvertfald hvis vi taler om de kortsigtede…)

fredag, september 12th, 2008

Terrorbekæmpelse..? My aching butt.

“Den konservative franske regering har i et direktiv den 1. juli tilladt politiet at oprette en database over personer, der er aktive i politiske bevægelser, fagforeninger, religiøse foreninger og andre organisationer.

Databasen, der kaldes EDVIGE-projektet, vil registrere alle over 13 år, der »grundet deres individuelle eller kollektive aktiviteter formentlig vil forstyrre den offentlige orden«, skriver computerbladet Comon på sin hjemmeside.

Det er ikke kun de personer, som politiet mener, udgør en sikkerhedsrisiko, der registreres i databasen, men også dem, »der har søgt eller søger den direkte og ikke tilfældige kontakt med disse personer«.

Databasen vil både registrere navne og adresser, fysiske kendetegn, skatteoplysninger, juridiske forhold, seksuel orientering og helbredsoplysninger på personerne.”

– Fra http://modkraft.dk/spip.php?article8636

 Jøsses i helvedesilden. Som om virkeligheden ikke var skræmmende nok i forvejen. Det forebekommer mere og mere evident hvordan den herskende klasse, også den dag idag, benytter staten som værktøj til at fastholde deres privilegier og dagsorden.

Og alligevel står det halve af befolkningsmasserne rundt om i Europa kraftederdøjteme og skriger på mere politikontrol, reaktionær retspolitik og perfide terrorpakker..?
Det er simpelthen utænkeligt hvordan borgerlige fløjfolk samtidig kan fungere som prædikanter for vestlig “demokrati og frihed”.

Man taler om totalitære tendenser indenfor de reaktionære rækker, som om det skulle være noget der kun eksisterer på venstrefløjen. Gudfaderbevares.

Dette hører vi aldrig om i massemedierne. Hvis interesser varetager de?
En ræverød agenda siger man i blå stue. Den udlægning køber jeg ikke før det sner på Cuba.

onsdag, juli 23rd, 2008

Vestimperialisternes “udbredelse af demokrati og menneskerettigheder”…

 

“I 1952 omstyrtede man for eksempel den demokratisk valgte Mossadeq i Iran. Mossadeqs forbrydelse var at han ønskede at give den iranske befolkning del i landets olierigdom. Dette fandt man fra britisk og amerikansk side uacceptabelt og man fik derfor indført den følgagtige shahs diktatoriske regime i stedet. Under shahen foretoges omfattende likvideringer af dissidenter af sikkerhedstjenesten SAVAK, som kom til verden med støtte fra USA og Israel i 1957, hvilket senere indirekte var med til at muliggøre Khomeinis kulturrevolution, idet den sekulære opposition næsten var elimineret.

I Guatemala væltede man i 1953 den første demokratisk valgte præsident i Sydamerika, Arbenz Guzman. Han var ikke kommunist, men en oprigtig demokrat, men han måtte fjernes da han udgjorde en trussel mod amerikanske forretningsinteresser, idet hans økonomiske reformer gik på tværs af United Fruit Company’s profitinteresser i landet.

Nitten år senere, i 1972, skabte man gennem en årelang indsats fra CIAs side, grobunden for Augusto Pinochets militærkup i Chile, og dermed grobunden for omstyrtelsen af den demokratisk valgte regering under ledelse af Salvador Allende, der døde under kuppet.”

– Citeret fra en blogartikel fra Kritisk Modpol, bragt på Modkraft, med dertilhørende kilder [1].

…Og i 1959 forsøgte CIA aktivt at opretholde den feudalt-teokratiske orden i Tibet, som undertrykte demokratiske reformbevægelser for afløsning af de feudale ubytterforhold [2], de bragte på diktatorisk vis Saddam Hussein til magten i 70-80’erne, og behøver vi nævne Abu Ghraib, Watergate eller kupforsøget mod Venezuela i 2002?

Med ramme historiske fakta som disse lagt frem på bordet, burde det være uhyrlig nemt at få øje på de totalitære tendenser der lever på højresiden. Demokrati og liberale frihedsrettigheder bliver overalt brugt som bannerdække for de reelle hensigter bag de perfide vestimperialistiske, pro-kapitalistiske korstog, men bliver nævnt i massemedierne som en helt elementær sandhed. Meget nemt at tro når sådanne kendsgerninger ikke bliver belyst.

Man kunne ligeså godt have betegnet de to store magtpoler, USA og Sovjet, som pest og kolera under den kolde krig.

onsdag, marts 19th, 2008

Massemediernes løgne om “marxismens 100 millioner af ofre”…

…afdækkes her:

http://www.dkp-ml.dk/ART/0545.htm

“…alle, der gennem årene har spekuleret i døde og fængslede i Sovjetunionen, har erklæret, at den dag arkiverne åbnes, ville deres påstande blive bekræftet. Det har alle der har spekuleret i døde og fanger i Sovjet sagt.

Men da arkiverne rent faktisk blev åbnet, og rapporterne begyndte at strømme ud, skete der noget mærkeligt. Nu var hverken spekulanterne i døde og indespærrede eller Gorbatjovs nye frie presse interesserede i arkiverne mere.”

(…)

Stabler af fantasital som disse dukkede op i den borgerlige presse i 1960’erne. De blev altid fremstillet som sande kendsgerninger, tilvejebragt på basis af videnskabelige metoder.

Massemediernes indflydelse på den offentlige opinion er så stor, at store dele af befolkningerne i de vestlige lande den dag i dag opfatter tallene som sande.”

Som aldeles anti-autoritær og udogmatisk venstrefløjet tænker må jeg under alle omstændigheder lægge afstand til morbide, centralistiske regimer som USSR.

Men derfor betyder det på ingen måde, at man skal puste diverse dødsantal op til mere end hvad de er.
Især ikke under så grufuld hjernevask og propagandistisk selvopbyggelse som det blev gjort i 50’erne frem til 90’er-årtiet, uden at den røde side af mønten fik lov at blive bragt frem i det offentlige lys.

søndag, marts 16th, 2008

Ak, det bombastiske vækstlag…

“Vi lever i en forunderlig verden. Ting der ikke burde kunne lade sig gøre, sker alligevel. I årevis har borgerlige økonomer, politikere og bankfolk lovet os, at det økonomiske opsving ville vare til evig tid, at festen på boligmarkedet aldrig ville slutte, og at kapitalismen ville give os alle en lys fremtid med lykke og fremgang. Den bedste af alle verdener!Alligevel opfører økonomien sig anderledes. Alligevel ser vi den værste periode i årtier på verdens aktiemarkeder. Alligevel er de borgerlige økonomer vågnet op af deres jubelrus og har opdaget, at økonomien formentlig er på vej ind i en alvorlig nedtur. Alligevel oplever vi, at prisen på transport og fødevarer er eksploderet. Alligevel ser det ud til, at den borgerlige økonomiske teori er bankerot, og marxisternes prognose holder stik.De drastiske fald på aktiemarkederne har mellem august 2007 og januar i år allerede kostet staten mellem 15 og 20 milliarder, hovedsageligt på grund af tabte skatteindtægter på pensioner. Det er næsten det samme, som alle ungdomsuddannelserne tilsammen koster. Der vil komme flere af sådanne fald i fremtiden, i takt med at økonomien forværres. De grundlæggende årsager til aktiemarkedernes fald er nemlig, at kapitalisternes tillid til mulighederne for fremtidig profit i den virkelige produktion er meget lav. Når kapitalisterne ikke øjner tilstrækkelig profit, så hiver de pengene hjem i en fart, og alle investeringer stopper.Profitterne i USA ser ud til at være faldet med op til 10 procent i sidste kvartal af 2007. Der er ingen tvivl, om at faldet vil fortsætte – og vokse – i år. Det vil sætte en stopper for investeringer. Det vil sætte en stopper for produktion. Det vil sætte en stopper for ”fuld beskæftigelse”. Det vil sætte en stopper for andre økonomier i verden, der er afhængige af at handle med USA – herunder Kina og Europa. Og Danmark. Det vil sætte en stopper for illusionerne om, at kapitalismen i det 21. århundrede er den bedste af alle verdener.I England har vi allerede set, hvordan fallerede finanskapitalister reagerer på, at deres eget system er i krise: højlydt kræver de kompensation fra det offentlige – og den britiske regering er ilet til hjælp med en blankocheck til banken Northern Rock. De samme politikere, der til daglig er travlt beskæftiget med at være åh-så ”ansvarlige” og privatisere og skære ned på de offentlige udgifter til uddannelse, sundhed, transport og velfærd, tilbyder omgående økonomisk bistandshjælp i milliardklassen så snart, det begynder at gøre ondt på finansfyrsterne. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se samme udvikling i Danmark i den næste periode. Regningen for det økonomiske rod, som det kapitalistiske system har skabt, vil blive betalt af skattepengene, som igen kommer fra de danske arbejderfamilier.Den økonomiske nedtur har været undervejs i mange år. Egentlig har forholdene for en økonomisk krise været til stede i en årrække, men opsvinget er blevet kunstigt forlænget gennem øget låntagning, som kunstigt har pumpet penge ud i økonomien. Problemet er, at gælden er tæt bundet til boligmarkedet, som nu er på vej nedad. Dertil kommer, at kapitalisterne i høj grad har spekuleret i aktier og værdipapirer i stedet for at investere i udvikling af produktion. Ud fra den enkelte kapitalists synspunkt er det ganske forståeligt at forsøge at ”tjene penge på penge” som Marx formulerede det, men for samfundet som helhed er det vanvid.Sandheden er, at kriser, hvor velfungerende fabrikker, transportmidler og maskiner får lov at ligge urørte samtidig med, at arbejdere går ledige, er en fast del af kapitalismen. Det skyldes, at der under kapitalismen produceres efter profit og ikke efter en rationel plan. Alle kapitalister planlægger produktionen i deres egen virksomhed, ofte flere år ud i fremtiden. Alligevel hævder de borgerlige, at planlægning af økonomiens vigtigste dele er af det onde. Det er det måske også for et lille mindretal, der lever af spekulation, profit og renter. Men for det store flertal i Danmark og på verdensplan, der kommer til at betale dyrt for den krise, der nu er begyndt, betyder ”det frie marked” alene frihed til at gå ned i levestandard for at bevare et ubrugeligt og forældet økonomisk system.

I denne sammenhæng skal det nævnes, at forhandlingerne om de offentlige overenskomster vil afspejle den stigende polarisering i økonomien og samfundet som helhed. Kapitalisternes politiske repræsentanter i de borgerlige partier vil kæmpe med næb og klør for, at det er arbejderklassen, der kommer til at bære byrden for en økonomisk nedgang. Men det er fuldstændig uacceptabelt. De offentligt ansattes krav er yderst beskedne og helt igennem rimelige. Der er brug for at kæmpe en overenskomst igennem, som sikrer de offentligt ansattes forhold og sætter en stopper for alle angreb på velfærden.

I den kommende periode vil den klassiske reformistiske parole om at ”der er penge nok” til at betale for forbedringer inden for kapitalismen blive til støv og aske. I en periode hvor økonomien går nedad og der vil komme underskud på statens finanser, bliver alle politiske retninger, der accepterer kapitalisternes private ejendomsret til banker, forsikringsselskaber og de store virksomheder, nødt til at følge den kapitalistiske økonomiske ”logik” og acceptere angreb på velfærd og arbejdspladser. Der er brug for, at arbejderbevægelsen sætter hårdt mod hårdt i denne situation. Arbejderklassen er ikke forpligtet til at betale for, at kapitalisternes system ikke dur. Hvis kapitalisterne ikke kan drive økonomien fremad, så må de 200 største virksomheder overtages af staten og drives under arbejdernes egen ledelse og kontrol. Det er den linje, vi fremfører i arbejderbevægelsen.”

– Fra http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=1835