Archive for Bedrevidenhed

fredag, marts 6th, 2015

“Hvide velmenende ikke-racister er også racister” – Så hold dog kæft!

http://modkraft.dk/artikel/hvide-velmenende-ikke-racister-er-ogs-racister
Endnu et præmieeksempel på politisk korrekt meningstyranni (og begrebsdiktatur). Så skulle satan stå i det…

At forudfatte alle hvide som racister, pga. den historiske fortid OG forsøg på at interagere med udlændinge, er is ig selv en grædefærdig analytisk OG racistisk fejlslutning, og det italesætter ikke andet end yderligere afstand mellem grupperne.
Om jeg blot bemærker en persons udstråling (og mangfoldighed), hvilken eller herkomst nogen, kan ikke en skid, på andet end det mest illusoriske jammerintellektuelle plan, tilskrives racisme, hvis ikke jeg tildeler personens hudfarve eller nationalitet nogen negative karaktertræk, bevidst eller ubevidst. At lægge mærke til nogens karaktertræk er sgu da ikke det samme som at undertrykke dem! Implikationen heraf ville jo være at vi så helt skulle undgå hinanden som pesten og standse al dialog!
Hvis ikke du hverken aktivt eller ubevidst tillægger nogen diskriminaterende betydning til mennesker pga. deres hudfarver, herkomst eller etnicitet, så er logisk der ingen reel racisme at spore i det, og derfor bliver det en opgave for de postmoderne, totalitære ‘anti-racister’ at påpege “usynlige privilegier” og “usynlig racisme” hos hvide – som de så tillægger hele den kaukasiske race *qua* deres hvide hudfarve!! Et helt igennem pisseracistisk fordomsbillede!
Man skal fluekneppe og ‘gribe efter strå’, for at mene at de ting er racistiske. Det er simpelthen så sart at det er psykisk belastende. For andre end de i forvejen belastede hypersensitive papirfarisæer.

tirsdag, februar 17th, 2015

Er det ‘fremmedhadet’ og danskernes skyld?

Mens der nu, efter lørdagens skuddrama, igen er kog i tolerance/racisme-debatten, skriver Carsten Jensen i en gårsdagens Politiken-klumme:
“Det er vigtigt at vide alt om gerningsmanden og hans motiver. Er han en hjemvendt syrienskriger? Ligger smittekilden i udlandet? Men der er et andet spørgsmål, der er lige så vigtigt. Hvem er vi som nation?
(…) Kan vi selv være en af smittekilderne? (…) Danmark er sammen med Belgien og Storbritannien det eneste europæiske land, der de sidste tolv år har deltaget i de fire krige i Irak, Afghanistan, Libyen og nu mod Islamisk Stat.
Danmark er sammen med Belgien det europæiske land, der relativt set leverer flest krigere til Syrien. (…)
Da terrorattentatet fandt sted lørdag eftermiddag, var det fraværet af forbløffelse, der var det mest bemærkelsesværdige ved reaktionen på de sociale medier. Alle havde ventet det. Vi er et land, der i to årtier har styret målrettet mod konfrontationen. Nu har vi fået den.”
[1]

Klogt skrevet, men det er enøjet og problemfornægtende at tro, at det kun er en konfrontation skabt af ‘fremmedfjendske’ danskere. Der var ghettodannelse, parallelkultur, kriminalhyppighed, anti-verdslig afsky og reaktionær æreskultur blandt indvandrerkredse allerede i 80-90’erne, da Danmark havde Europas mest liberale udlændingelov. Det er derfor befolkningen vendte sig mod den og rykkede til højre til at begynde med. Der var allerede en kulturkløft i selve disse kulturforskelle.
Det er ikke nok bare at plædere tolerance.

Men det er samtidig helt korrekt at krigsdeltagelserne har bidraget/bidrager til polariseringen. Faktisk er det i stor stil den vestlige, særligt amerikanske, imperialisme og udenrigspolitik, der har dannet grundlag for de reaktionære religiøse islamiske kræfters udbredelse. De islamistiske grupperinger rundt omkring i Mellemøsten blev under den Kolde Krig støttet og opfostret af vestlige kræfter, som et makabert bolværk mod Sovjetunionen og den arabiske arbejderbevægelse.
Det sås bl.a. med støtten til Saddam Hussein i Irak, det pakistanske militærdiktatur med Zia Ul-Haq, det Muslimske Broderskab (tidl.), de reaktionære gejstlige i Iran (som affødte præstestyret), de afghanske mujahedinere (som affødte Taliban-bevægelsen) og også kammeratskabet med Saudi-Arabien.
Kampen mod islamismen må have imperialismen som hovedfjende, da de islamiske nyfundamentalister er deres affaldsprodukt.

_____________________________________________________________________
[1]
politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2548461/i-to-aartier-har-vi-maalrettet-styret-mod-konfrontationen—nu-har-vi-faaet-den/

søndag, november 16th, 2014

Eksklusive minoriteter, offergørelse og ligegyldiggørelse af fællesskabet

Når storbyens venstrefløjsfolk og ‘progressive’ aktivisttyper taler om rettigheder, er det oftest altid ud fra en individualiseret tilgang og med et underliggende perspektiv om ‘hvor meget kan jeg få?’. F.eks når der tales om seksuelle minoriteters identitet(er), om (konstant) behov for ‘mere mangfoldighed’ i storbyrummet eller ønskes mere kønsneutralitet i diverse institutioner.
Altid med hovedfokusset rettet mod de særlige enkeltpersoners og minoritetsgruppers mulighed for at definere sig selv (og skabe deres identitet) som forskellige og ih så ‘unikke’ fra (og mere ‘moderne’ end) alle andre, hvor det er vigtigere at de individer kan definere sig i modsætning til den almene, ‘kedelige pøbel’, end om de bliver set eller kan indgå som en del af det samme samfund, og dermed fællesskabet.
Altså kort fortalt – deres identitet, er vigtigere end samfundets helhed!
Der tales aldrig om pligter, eller andet, som knytter dem til fællesskabet, i menig mands øjne, og kommer derfor til at stå som hellige, selvgode apostle, med deres politisk korrekthed. Offergørelse, fragmentering er en udbredt børnesygdom hos den postmoderne venstrefløj. Det er de altid frelste, velfriserede, pæne, veluddannede metropolitter og kosmopolitanske storbypolitikere og meningsdannere, jeg taler om her.
For en del mennesker bliver det irriterende at høre på disse ‘progressive’ dagsordener, som på ingen måde tager DERES virkelighed og dagligdag i betragtning, og derfor mere tiltrækkende at kigge over mod højrefløjen.
Victimized society

torsdag, juni 17th, 2010

Muggen røv til middelmådigheden

Det er noget tid siden denne artikel blev kommunikeret ud i luften, men jeg fik mine øjne op for den, og måtte reagere, da emnet berører mig særdeles meget. Jeg er nødt til at give Familien Danmark et vredladent vågnop-kald og gå i kødet på det voksenbegreb, som man i denne snerpede kultur bliver belemret så meget med, fra når man når op i tyverne.

– http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12372
Det handler om at man skal “vokse op” lade være at være en bøv, som det bliver kaldt.

Så klap dog gælderne i, alle i “modne”, middelmådige efternølere!

Jeres voksenbegreb trænger til en kæmpe vitaminindsprøjtning.

Det er så evigt trættende at høre om hvordan man skal leve sit liv og hvordan man skal være, bare for at leve op til jeres definition af hvad det vil sige at være voksen.

Pokker tage alle jer kedelige, emsige, småborgerlige, veluddannede mennesker, der skal rende og diktere jeres kedelige livsstil ned i halsene på de af os, der ikke gider at droppe gamle venner, skippe skifterne, , bare fordi vi når en vis alder.
Sikke noget forvrøvlet sludder.
Det er jo ikke noget der UDELUKKER at man kan holde orden i sin økonomi eller stå op og møde på sin arbejdsplads. Det handler bare om at balancere løjerne med al alvoren.

Det er bedrøvende at lægge øre til sådan en gang kvalmende konformisme, som gennemsyrer visse dele af kulturen.
Og det gælder især jer kvinder, der evig og altid skal gå og forlange at man er en kølig, højtlønnet gentleman, for at leve op til jer, i stedet for at i vægte efter nogen mere menneskelige værdier. Man kan sagtens være tro, ærlig og snakke om tingene stadigvæk.

Jeg gider ikke dømmes leve en tilværelse, der kun består i friværdi, kedelige skjorter, radiomusik, ejerboliger, kone og grædende unger, når jeg passerer de 30. Livet er for kort til kun at omfatte prestige, anseelse og privatøkonomi.
Der skal have lov at være lidt farver for helvede.

Jeg spørger: HVEM skal komme og fortælle os, at vi ildsjæle ikke kan sætte tid af til andet??

Det er ellers sjovt. Sidder lige og studser over…. Nogen af kommentarerne til artiklen nævner mennesker der både er veluddannede og familie, men samtidig. Det er da kun flot at der er voksne mænd der kan formå at have det sjovt i tilværelsen og samtidig passe pligterne. Og et eksempel på hvor jeg vil hen; at man ikke behøves at give afkald på alt godt og være grå og kedelig for at overleve.

I øvrigt, hvad hulen er der galt med Frank Hvam og Jackass (eller hvad med EVERLAST, Ill Bill, Jarlen, Blæs Bukki, Simon Kvamm, Jonny Hefty, Dan Turell(!!) og The Dudesons)? Skal man slet ikke have lov at være komiker, være kørende musiker eller lave stunts? Skal man absolut have job indenfor reklameindustrien, være vidensøkonom, coacher, firmadirektør eller salgskonsulent og spendere to tredjedele af tiden på karriereræs og ægteskab, for at være “voksen” efter det almene samfunds forventninger? Luk dog arret og skrid.

Lad os have vores kultur i fred. Vi bøvehoveder vil have lov til at være fjollede, høre høj musik, spille playstation, tylle bajere i muldposen, skråle på stadion, pisse i hækken, gå i hættetrøje, gøre noget snavset, råbe røv i skurvognen, headbange eller danse pogo (hva’ man nu er til). Så fis nu af med det snerpede sliddersladder. Grove ord måske, men intellektet udebliver da ikke.

Der er IKKE, og jeg gentager, IKKE, noget objektivt kriterie for hvad der er voksent, og hvad der ikke er!
Den slags er i overvældende grad dikteret af hvad kultur vi befinder os i. Så gør klogt i at tænke lidt udenfor rammerne, istedet for at læne jer på ad nøgne kendsgerninger.

Muggen røv til folket. Og masser af tæsk.

“Being a Grup [bøv, en.] isn’t, as it turns out, all about holding on to some misguided, well-marketed idea of youth—or, at least, isn’t just about that. It’s also about rejecting a hand-me-down model of adulthood that asks, or even necessitates, that you let go of everything you ever felt passionate about. It’s about reimagining adulthood as a period defined by promise, rather than compromise. And who can’t relate to that?”

I øvrigt, et godt nummer i denne anledning:


Hall of fame:

The Everlastin'Bøvkongen Johnny Knoxville

Techno Viking B-Real puffs a blunt HEFTY!

Dan  TurellEn af de gamle drenge!

tirsdag, november 17th, 2009

Pirateri – er det så slemt?

Spørges der i titlen på en fin lille Politiken-kronik

Dobbeltpirat!

Det er overhovedet intet problem til at begynde med. Det er bare industriens kortsigtede interesser, der konstant svinger sablen om ørerne på os.

Jo mere at folk frit og uopfordret udveksler kunst og kultur imellem sig, jo flere og flere får kendskab til den givne kunstner, hvad blot giver flere koncerttilhører, fans m.m.

Selv har jeg hentet meget musik igennem fildelingsprogrammer i løbet af årene (uha der afslørede jeg godt nok lige mig selv hva’?!).
Vi snakker Aphex Twin, Fatboy Slim, Prodigy, Chemical Brothers, Roni Size og mange, mange andre.

Hvad førte det så til? Jeg endte senere med at købe en masse CD’er med mange af artisterne, simpelthen fordi jeg fandt ud af hvad det var, og at jeg kunne lidt godset.
Jeg har i lang tid, fra før jeg fik internet i februar 2004, også lånt CD’er fra venner som jeg kopierede ind på harddisken via Windows Media Player. På den måde fik jeg blandt andet en kærlighed til bl.a. metalbands som Zao, Living Sacrifice, Marilyn Manson, hiphop som Cypress Hill, House of Pain og trance-grupper som S.U.N. Project og Astral Projection.
Blandt disse har jeg fundet en masse yndlingsmusik og jeg har nu en farverig musiksamling, bestående af et så forskelligt udvalg af genrer, at det ikke er overskueligt. Og jeg har en kiste CD’er, udover to fyldte CD-hylder, så man kan sige der er nogen der har tjent på, at jeg har siddet og udforsket musikuniverset i det fri.

Desuden, så ville mange af internetpiraterne der henter musik, alligevel ikke have gået ud og købt pladen først, hvis de ikke havde muligheden for at hente det.
Og det er absurd at tale om økonomiske tab i forbindelse med fildeling og pirateri, når pladeselskaberne i forvejen rager langt størstedelen af indtjeningen pr. album til sig selv. At gå til korstog mod piraterne for kunstnernes skyld er derfor noget fis.

I Politiken-artiklen skriver de også:
“Antipiratgruppens jurister, har netop hejst det hvide flag og erkendt, at det ikke er muligt for alvor at få ram på de mange, som sender musik til hinanden på nettet. Og det er mange: 70 procent af de unge mellem 15 og 25 år gør det, siger en undersøgelse”

Overraskende rart, og alligevel undrer det ikke. Antipiratgruppen kan ikke få brugt med en brøkdel af den fildeling der forekommer. Simpelthen fordi de i deres vatpikkeillusioner og underlødige mærkesager sidder og benægter en virkelighed som de ikke kan komme udenom. Vores samfund har opnået gevaldige teknologiske fremskridt der sikrer et så massivt flow af information, at man skulle etablere et rendyrket overvågningssamfund for virkelig at hindre det.

Hurra for fri musik uden DRM! Legaliser fildeling!

mandag, november 16th, 2009

Forbud mod vandpibetobak – Giv Forbudsdanmark fingeren!

Nu er de demagogiske borgpolitikere sat på banen med endnu en automatlogisk frihedsindsnævring. Alt imens krisen kradser sår og folk står uden job og får sværere ved at få sammenhængskraft i dagligdagen, sidder disse højtflyvende formyndere og gennemridder statistikker og bruger hjernekrudt på at finde flere måder på at genere vores privatliv og gøre vores personlige livsudfoldelser til syndebuk for samfundets kvaler, istedet for at gå i hak med virkelige problemer!

Jeg citerer fra DRs tekst-TV:

“De unge ryger for meget vandpibe i Danmark. Et flertal af partierne partierne ønsker derfor et forbud mod vandpibetobakken.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er nu gået aktivt ind i sagen.

– “Det er en rigtig dårlig ide med den søde vanedannende tobak i vandpiber.

Det er bekymrende, at den er blevet så populær blandt unge, og derfor er jeg ved at undersøge, hvordan vi kan gennemføre et forbud i Danmark´´”

Det kritisable er især at både venstre- og højrefløjen generelt støtter dette forslag.

For arbejderpartiernes vedkommende, virker det som om at man istedet for at køre klassekampen mod arbejdsgiverne/bourgeoisiet der presser almindelige ned i løn og ud fra arbejdsmarkedet, så forsøger disse pylrede formyndere istedet på at forbedre vores sociale kår, ved at angribe civilsamfundet selv, med stramme, nytteløse, bureaukratiske regler mod vores egen private adfærd.

Forbud er en sovepude ift. reelle problemløsninger, der kun skaber sorte markeder og frustration i det nedre samfund.

Det fratager folk retten til at sætte grænser for sig selv og dermed finde ud af hvordan de bedst balancerer deres livsstil. De bliver absolut ikke klogere af det.

Hvad bliver det næste? Tidsbegrænsning på at se TV og spille? Sexregulering? Alkoholforbud?

Disse højtflyvende stasi-politikere koncentrerer sig åbenlyst kun om umiddelbar statistik og formelle talangivelser for befolkningens sundhed. De forholder sig ikke til hvordan vi selv har det med at posere som vi gør. Eller om vi overhovedet har brug for skide tre ekstra leveår?

Det er i øvrigt demagogik af værste skuffe de skovler frem. Vandpibe, vanedannende? Den afgørende forskel fra alm. smøger er at vandpibe netop IKKE er vanedannende. Vandpibetobakken skader ligeså meget som den alm. tobak, men gør ikke én afhængig.

Og så kører de på den typiske luftballon om at det “føøører til” værre former for nydelsesmidler. Det er som at sige at alkoholikere startede med mælk.

Mystisk er det også, at selv Enhedslisten nikker ja til denne frihedsindskrænkning. Hænger det ikke rimelig dårligt sammen at gå ind for fri hash men samtidig forbyde en endnu mere harmløs form for rygning? *Face palm*

Hvis man ønsker at realisere alt hvad der hedder selvbestemmelse, frihed, og frihed til forskellighed, så skal man være imod og bekæmpe denne normalistiske tvangsepidemi.

Det er på tide at stoppe disse populistiske tosserier.

Giv nu ForbudsDanmark fingeren!

For en venstrefløj uden formynderi og forbudsmanier,

~ Thomas A.

tirsdag, juni 9th, 2009

Jes Fabricous Møller er tør i rugen

Fra DR: “Hvis folk gør som Ekstra Bladet anbefaler, så gør de ligesom studenter, der dumper til eksamen: De svarer ikke på dét, der bliver spurgt om. Hvorfor ofre en ligestillingssag, der i princippet er glimrende, for at fremme en anden dagsorden, der har at gøre med, om man er for eller imod kongehuset?”

Jes Fab.

Hvor er det dog tåbeligt og en kende lavdemokratisk af denne historiker at anfægte folks ret til at stemme nej. At stemme nej til tronfølgeloven fordi at “arvefølgen i kongehuset intet har at gøre med ligestilling. Kongehuset handler om at være født ind i en priviligeret, udvalgt famile, og er et levn fra fortiden” (som Ekstrabladschefredaktøren skriver) er ikke at ignorere hvad sagen handler om, det er at stemme nej til spørgsmålet, med en bestemt begrundelse, som Jes bare ikke bryder sig om. Der er jo ikke nogen der stemte nej i håb om at alene det kunne afskaffe Kongehuset, for det ville jo ikke udløse en sådan ændring.

Demokrati indebærer retten til at være for, imod eller neutral, uanset hvad grunden bag denne stillingtagen så er. Hvilke grunde vi end har til at stemme nej eller ja, skal denne forkælede, og småelitære historiker ikke forbyde os. Folks individuelle præmisser for en bestemt stillingtagen er IKKE noget belæg for at erklære deres demokratiske stillingtagen ugyldig!

Han skriver i øvrigt andetsteds: “Jeg ville bestemt ikke være glad for situationen, hvis jeg var dronning Margrethe. For monarkiet er en institution, hvis berettigelse består i en meget stor folkelig opbakning. Hvis det lykkes et mindretal af republikanere at tvinge ja-siden ned på det mindst mulige ved en folkeafstemning, er det udtryk for, at der er ved at være et antal modstandere mod monarkiet, som man er nødt til at tage alvorligt”

Uh huh? Hvorfor høvlen skal vi tage det alvorligt? Denne “tvangs” fra nej-siden er ikke mere tvang, end når politikere, meningsmagere forsøgere at opnå folkelig opbakning ved spredning af budskaber og lignende. At folk af forskellige politiske strømninger påvirker hinanden og den menige mand, er der iflg. min mening ikke noget at sige til.

Noget lignende det samme som det første, siger Jes om folkeafstemninger generelt:

“Når folk dumper til eksamen, kan man sige, at de ikke har læst nok eller fulgt ordentlig med i undervisningen. Nej, folk der dumper svarer ikke på det de bliver spurgt om. Sådan er det også tit til afstemninger – folk svarer ikke på det de bliver spurgt om.”

Her fornemmer jeg nærmest et ekko af EU-bureaukraternes (i liste N-slang: eurokraternes) folkeforagt. Når nu han siger det ‘tit’ er sådan til afstemninger, kunne jeg forestille mig han har de EU-relaterede folkeafstemninger i tankerne på dette. Hvad jeg vil ind på her, er at der i forhold til EU-afstemningerne nemlig er en grund. At politikere, medier og embedsfolk konsekvent eller inkonsekvent tilbeholder reel information om hvad der foregår i EU-parlamentet, hvilke planer der er på bureaukraternes bord, hvilke reelle hensigter der ligger bag, og hvad der foregår i øvrige dele af EU-fæstningen. I den anledning kan man derfor forvente, at folk svarer mere løst i luften og ikke har en helt så grundig og gennemarbejdet baggrund for sin stillingtagen.

Indignationen over den evindelige topstyring og manglende mulighed for at forandre og have indflydelse på beslutningerne bør dog under alle omstændigheder komme til udtryk i vælgerdommen. For ét er, hvor meget de forskellige parter er blevet uddannet og har læst om det bestemte embede, noget andet er hvilke interesser de forskellige lag og rangarter af samfundet har, og hvilken DEL af virkeligheden de er i kontakt med! Lige præcis derfor er det, at vi ikke altid kan bruge belæste akademikere og embedsmænd til noget, og at vi ikke altid bliver mere oplyst af at det er dem der svinger staven. For hvis de alligevel sidder oppe i et elfenbenstårn og anskuer virkeligheden fra en uhyrlig abstrakt vinkel, kan de have forkludrede løsninger og indgangsvinkler til de problemer eller holdninger der befinder sig i samfundet.